Tumlestue (0-3 år)

Leg, bevægelse og hyggeligt samvær med dit barn i Grøndal MultiCenter.

Hver tirsdag formiddag fra kl. 9.00-11.00 åbner vi dørene til vores tumlestue i Grøndal MultiCenter. Tilbuddet er til dig på barsel eller er hjemmegående med dit barn i alderen 0-3 år.

I vores rummelige holdsal har vi sørget for masser af plads til leg med bolde, store legeredskaber og sanselegetøj. Der vil desuden være opstillet en motorikbane på forhånd, hvor dit barn kan udfordre sine motoriske færdigheder på en sjov og spændende måde. Du kan også møde andre forældre med småbørn, og dele viden og erfaringer med hinanden.

OBS: Tumlestuen er selvkørende og skal være et hyggeligt sted, hvor I kan komme og lege og være sammen med andre forældre og børn. Hjælp derfor hinanden med at passe på både redskaber og faciliteterne. Oprydning foregår i fællesskab.

Fakta om tumlestuen i Grøndal MultiCenter

Tidspunkt: Hver tirsdag kl. 9.00-11.00 (frem til den 25. juni 2024.

Sted: Holdsal 1 i Grøndal MultiCenter - spørg evt. om vej i Informationen.

Pris: Tumlestuen er gratis i april måned. Fra maj måned er prisen 25 kr. pr. barn. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kan blot møde op med dit barn. Billet købes i Informationen i Grøndal MultiCenter.

Praktisk:

  • Toilet- og puslefaciliteter findes i nærheden af holdsalen.
  • Der er mulighed for at købe mad og drikke i caféen, Grøndals Spisehus.

 

Kontakt

Grøndal MultiCenter

Hvidkildevej 64

2400 København NV
Del med